Velkommen til vores hjemmeside, som primært handler om vore vigtigste rejser ud i verden.

Nedenfor, i Blog’en,  vil I kunne følge lidt med i vore planer,og i menuen foroven kan I finde vore dagbøger fra de tidligere ture.

Onsdag 30/11

Onsdag 30/11

Onsdag 30/11 

Så var det planen, at vi skulle ha’ en stille og rolig tur sydpå fra Ohakune til Whanganui. Og ikke blive for forstyrret af udsigter. Men der tog vi grueligt fejl. For det var da en umanerligt smuk turen god vej, der snoede sig ud og ind gennem dale og op over små bakker. Ikke rigtigt bjerge. Men lysegrønne bløde bakker. Og storslåede views.

Videre langs kysten op til Hawera og en frokostpause. Vi skulle en tur rundt om halvøen, hvis udseende på kortet får mig til at tænke på et bryst set fra siden. Vi kørte ad Surf Road. Det er vist et surferparadis her langs kysten. I midten af brystet ligger Egmont National Park. Og i midten af den ligger Mount Egmont. Ellers som det rette navn nu er Mt Taranaki. Det gamle Maori-navn. En vulkan på 2512 m det næsthøjeste punkt på Nordøen.

Den runde form på parken er pga en bestemmelse fra 1881 som sagde at bjerget skulle beskyttes i en radius på 9,6 kilometer fra toppen af Mount Taranak af et skovreservat. Og et blev forbudt at bygge indenfor den radius.  
Nationalparken indeholder en mangfoldig række af vegetation, der har udviklet sig i jordens næring pga vulkansk aktivitet. 

Lige ved ”brystvorten” på det vestligste sted, hvor vi møder det Tasmanske hav og kigger mod Austrelien, fandt vi et gammelt fyrtårn, som sikkert har gjort stor gavn i de 150 år, det har stået der. Og er stadig i funktion. Der var gang i bølgerne lang kysten.

Så ankom vi til New Plymouth. Til et stort højdepunkt i vores logi historie. En B&B med udsigt over samme hav. En stor stue og et køkken med alt, hvad man kan begære og et stort værelse med badeværelse. Vi delte stuen med et andet par – fra Tyskland, men havde selvfølgelig hvert sit værelse.

Det var ren luksus. Meget nyt og smagfuldt indrettet.

I morgen går turen så hjem til Mads og Wendy.  

Tirsdag 29. nov

Tirsdag 29. nov

Så forlod vi blikskuret og kørte mod syd. Dagen skulle byde på bjerge og vulkaner- og for Bjarne mindelser om Ringenes Herre

Vi kørte langs Lake Taupos østside. Ned  syd for den og på vestsiden af Tongariro nationalpark. Parken har status sf verdensarv. Og her ligger 3 af de helt store vulkaner på New Zealand. 

Vi kørte ad østsiden for at kunne få et bedre udsyn til vulkanerne, fordi vegetationen ikke er ret høj her. Det er nærmest ørkenlignende. Vejen hedder da også Desert road. I det område, på begge sider af vejen, er der et militært øvelsesområde. Vejret er heldigvis tørt og solen skinner, så bjergene står flot med sne på toppen. Det ene af dem er ”Mount Doom”. Dvs det hedder det i Ringenes Herre. Og det er da også blevet et officielt navn i folkemunde. Mount Ngāuruhoe hedder det rigtigt.

Lige et par ord om nationalparkens forhold til filmene Ringenes Herre og Hobitten:
En masse forskellige lokationer i Tongariro Nationalparken blev brugt til optagelserne.
Den mest markante lokation er nok vulkanen Mount Ngauruhoe, som i filmene blev kaldt ”Mount Doom”.
Det var bjerget hvor den magiske ring skulle bringes hen til for at blive ødelagt, så kampen mod den onde Sauron kunne afsluttes. Et større område med vulkanske klipper dannede kulisse til landet Mordor, Saurons hjemsted. Og det åbne område Rangipo Desert blev valgt til opsætningen af slaget hvor Orkerne stormer den sorte port. Også det endnu højere Mount Ruapehu blev brugt i filmene. Det var bl.a. her scenerne hvor  Frodo og Sam farer vild er optaget.
Og der er mange andre lokationer i nationalparken som er brugt i forskellige scener, blandt andet Tawhai Falls, som vi fandt på vej ind imod ”Mount Doom”, fra vestsiden af parken. Denne lille, men brusende flod med et lille vandfald, kaldes nu også for ”Gollum’s Pool” . Det er her hvor Frodo fangede den lille gnom Gollum, og hvor vi i filmen bl.a. ser Gollum fange en fisk i strømmen

Syd om parken. Gennem Ohakune og op på vestsiden, hvor der var en vej hvor vi kunne komme tæt ind til bjergene Det viste sig at det ikke kun var ind, men også op.  Fra ca 700 m højde kom vi i 1100 m højde til Wakapapa  Village. Området er et stort skisportscenter 

 I et visitorcenter så vi en film om hvad det er der sker ved et vulkanudbrud. Her fik vi også at vide at det havde sneet for 4 dage siden. 

Vi kunne køre herfra og videre op mod bjerget . En FANTASTISK køretur op igennem en natur, der blev mere og mere præget af vulkanudbruddene gennem tiden. Hvor har det smukt med de udsigter. Vi kom op i 1540m højde. Her sluttede vejen. Så måtte man gå resten af vejen op. Her var hoteller og skisportsfaciliteter. Men nu er det nok mest vandrere der kommer. 

En kæmpeoplevelse at stå deroppe og skue ud over verden. 

Ned igen og lidt længere nordpå gik en vej ind til foden af Mt Doom. 

For resten, på vej ind besøgte vi Gollums Pool. Vi skulle gå 800 m til vandfaldet. Det var nok ok for mig indtil det viste sig at gå nedad, meget nedad. Så jeg overlod det til Bjarne at forsætte. For jeg ville aldrig kunne gå op igen. 

Færdige med bjergene kørte vi tilbagegang til Ohakune, hvor skulle overnatte på Court Motel

Dejligt at komme på et godt værelse med køkkenfaciliteter og bad. 

Ud at spise italiensk. Og hjem på motellet. 

Skrive lidt og så godnat. 

Endnu en oplevelsesrig dag

https://photos.app.goo.gl/oWzzXuKzVMHYjnbL6

 

 

 

 

Mandag 28/11

Mandag 28/11

Vågnede noget tidligt i vores blikskur. 6.45.  Vi havde i går købt toastbrød, skinke og ost, og kaffe. Og et par små yoghurter. Så vi kunne klare morgenmaden. Heldigvis skinnede solen og efter badet, var det morgenmad på terrassen 😊Vi havde jo mandag købt billetter til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland 20 km syd for Rotorua, 
Hele området er smækfyldt med underjordisk aktivitet. Store og små dampsøjler står op fra jorden mange steder

En zone, der kaldes The Taupo Volcanic Zone strækker sig i et mellem 30 og 80 km bælte

I en nordøstlig retning. Den nordligste ende af Zonen ligger ved White Island ( den, der eksploderede i 2019) og den sydlige ende  ved Nationalparken Tongariro, hvor 3 store vulkaner ligger. Bl.a. Mt Doom eller rettere Ngarauhoe.

Zonen ligger på en forkastning hvor to plader støder sammen. Indian/Australien Plate og Pacific Plate laver ballade lige her. 

 

Nå, men tilbage til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Vi havde fået at vide, at vi skulle være der inden 10.15, fordi Lady Knox Gejseren ville springe på det tidspunkt. Vi ankom til stedet allerede ved 9 – tiden.Fik et stempel på hånden, som bevis på at vi havde lovlig adkomst til at bevæge os rundt i området. Det er nemlig enormt stort. Vi skulle køre ca. 5 min for at komme til Lady Knox. Vi kørte derhen i rigtig god tid. Til et lille bitte plateau, hvor en lille bitte ”skorsten ” var placeret.  Vi var lidt forundrede over, at lady’en springer præcist kl. 10.15 hver dag. Vi har da set Geysere, som var regelmæssige i deres udbrud, men ikke så præcise. Mens vi sand og ventede på showet, læste vi om ladyen. Sidst i 1800-tallet var der i området et åbent fængsel. De indsatte blev brugt til at rydde jord til plantning af nytteskov. De gjorde brug af de mange hotpool, som er i området, til at bade i og vakse tøj i. En dag skete der det, at der lige pludselig stod en vandsøjle op fra et af hullerne. Man fandt så ud af, at den sæbe, de brugte, indeholdt carbol. Og det gik i forbindelse med det varme vand, som lå under et koldt lag vand. Det gav en kemisk reaktion, der fik det varme vand til at presse sig op.
Så for at få Ladyen til at springe så præcist hælder de så sæbe ned i hullet og efter et par minutter begyndte hun at få fråde ud af munde og pludselig sprang hun i luften med en næsten 20 m høj vandstråle.
Lady Knox er opkaldt efter en Guvernør datter, Constance Knox, som røg som en skorsten. 

Tilbage i selve centret, gik vi ud i området med kratere, varmtvandshuller, Boblende mudderhuller, vand med forskellig farve afhængigt af, hvilke mineraler, der lige var til stede. Og en stank af rådne æg. Men sådan er det jo.
Et stort område med stier, vi skulle holde os på, da det kunne være farligt at bevæge sig udenfor. Der var instruktioner om, hvordan men skulle forholde sig i tilfælde af fare. 3 x alarm skulle få os til at bevæge os tilbage til centret. Rundt omkring på området var der steder, som kunne gi sig til at ”eksplodere”

Halvvejs på den første rundtur (loop 1 45min) kunne man gå videre ad en længere rute, hvis man ville. Jeg ville ikke, Bjarne ville gerne, så han fortsatte ad loop 2 og 3, mens jeg luntede ud til centerbygningen og købte mig en sandwich. Gik op i bilen og lidt senere kom så Bjarne og havde fået flere oplevelser og skridt kørt på.

På vejen hjem til blikskuret var vi i en Warehouse og jeg fik købt et par gamacher og 2 t-shirts. 

Bjarne fandt et sted at spise aftensmad. Noget andet, end det vi havde fået tidligere på turen. Chapmanns restaurant ligger i Rydges hotel og det så noget fint ud, da vi kom til det. Var jo næsten i campinghabit.

Vi skulle ha’ buffet med alskens lækkerier. Både kolde, varme og desserter. Hold da op hvor vi spiste. Jeg tror aldrig, jeg har spist så meget på en gang.
Det var lækkert. 

Hjemme igen blev der skrevet dagbog fra mandagens udskejelser. Og lige nu sidder jeg i bilen og skriver på vej til Ohakune og vores logi for natten. Måske får jeg så skrevet i aften om vores oplevelser i dag🙏🙏


https://photos.app.goo.gl/RFB7dDzwpSYou1wt7

Billeder og videoer fra dagens oplevelser

Image.jpegImage.jpegImage.jpegImage.jpegImage.jpeg

Mandag 28/11

Mandag 28/11

Vågnede noget tidligt i vores blikskur. 6.45.  Vi havde i går købt toastbrød, skinke og ost, og kaffe. Og et par små yoghurter. Så vi kunne klare morgenmaden. Heldigvis skinnede solen og efter badet, var det morgenmad på terrassen 😊Vi havde jo mandag købt billetter til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland 20 km syd for Rotorua, 
Hele området er smækfyldt med underjordisk aktivitet. Store og små dampsøjler står op fra jorden mange steder

En zone, der kaldes The Taupo Volcanic Zone strækker sig i et mellem 30 og 80 km bælte

I en nordøstlig retning. Den nordligste ende af Zonen ligger ved White Island ( den, der eksploderede i 2019) og den sydlige ende  ved Nationalparken Tongariro, hvor 3 store vulkaner ligger. Bl.a. Mt Doom eller rettere Ngarauhoe.

Zonen ligger på en forkastning hvor to plader støder sammen. Indian/Australien Plate og Pacific Plate laver ballade lige her. 

 

Nå, men tilbage til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Vi havde fået at vide, at vi skulle være der inden 10.15, fordi Lady Knox Gejseren ville springe på det tidspunkt. Vi ankom til stedet allerede ved 9 – tiden.Fik et stempel på hånden, som bevis på at vi havde lovlig adkomst til at bevæge os rundt i området. Det er nemlig enormt stort. Vi skulle køre ca. 5 min for at komme til Lady Knox. Vi kørte derhen i rigtig god tid. Til et lille bitte plateau, hvor en lille bitte ”skorsten ” var placeret.  Vi var lidt forundrede over, at lady’en springer præcist kl. 10.15 hver dag. Vi har da set Geysere, som var regelmæssige i deres udbrud, men ikke så præcise. Mens vi sand og ventede på showet, læste vi om ladyen. Sidst i 1800-tallet var der i området et åbent fængsel. De indsatte blev brugt til at rydde jord til plantning af nytteskov. De gjorde brug af de mange hotpool, som er i området, til at bade i og vakse tøj i En dag skete der det, at der lige pludselig stod en vandsøjle op fra et af hullerne. Man fandt så ud af, at den sæbe, de brugte, indeholdt carbol. Og det gik i forbindelse med det varme vand, som lå under et koldt lag vand. Det gav en kemisk reaktion, der fik det varme vand til at presse sig op.
Så for at få Ladyen til at springe så præcist hælder de så sæbe ned i hullet og efter et par minutter begyndte hun at få fråde ud af munde og pludselig sprang hun i luften med en næsten 20 m høj vandstråle.
Lady Knox er opkaldt efter en Guvernør datter, Constance Knox, som røg som en skorsten. 

Tilbage i selve centret, gik vi ud i området med kratere, varmtvandshuller, Boblende mudderhuller, vand med forskellig farve afhængigt af, hvilke mineraler, der lige var til stede. Og en stank af rådne æg. Men sådan er det jo.
Et stort område med stier, vi skulle holde os på, da det kunne være farligt at bevæge sig udenfor. Der var instruktioner om, hvordan men skulle forholde sig i tilfælde af fare. 3 x alarm skulle få os til at bevæge os tilbage til centret. Rundt omkring på området var der steder, som kunne gi sig til at ”eksplodere”

Halvvejs på den første rundtur (loop 1 45min) kunne man gå videre ad en længere rute, hvis man ville. Jeg ville ikke, Bjarne ville gerne, så han fortsatte ad loop 2 og 3, mens jeg luntede ud til centerbygningen og købte mig en sandwich. Gik op i bilen og lidt senere kom så Bjarne og havde fået flere oplevelser og skridt kørt på.

På vejen hjem til blikskuret var vi i en Warehouse og jeg fik købt et par gamacher og 2 t-shirts. 

Bjarne fandt et sted at spise aftensmad Noget andet, end det vi havde fået tidligere på turen. Chapmanns restaurant ligger i Rydges hotel og det så noget fint ud, da vi kom til det. Var jo næsten i campinghabit.

Vi skulle ha’ buffet med alskens lækkerier Både kolde, varme og desserter. Hold da op hvor vi spiste. Jeg tror aldrig, jeg har spist så meget på en gang.
Det var lækkert. 

Hjemme igen blev der skrevet dagbog fra mandagens udskejelser. Og lige nu sidder jeg i bilen og skriver på vej til Ohakune og vores logi for natten. Måske får jeg så skrevet i aften om vores oplevelser i dag🙏🙏


https://photos.app.goo.gl/RFB7dDzwpSYou1wt7

Billeder og videoer fra dagens oplevelser

Mandag 28/11

Mandag 28/11

Vågnede noget tidligt i vores blikskur. 6.45.  Vi havde i går købt toastbrød, skinke og ost, og kaffe. Og et par små yoghurter. Så vi kunne klare morgenmaden. Heldigvis skinnede solen og efter badet, var det morgenmad på terrassen 😊Vi havde jo mandag købt billetter til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland 20 km syd for Rotorua, 
Hele området er smækfyldt med underjordisk aktivitet. Store og små dampsøjler står op fra jorden mange steder

En zone, der kaldes The Taupo Volcanic Zone strækker sig i et mellem 30 og 80 km bælte

I en nordøstlig retning. Den nordligste ende af Zonen ligger ved White Island ( den, der eksploderede i 2019) og den sydlige ende  ved Nationalparken Tongariro, hvor 3 store vulkaner ligger. Bl.a. Mt Doom eller rettere Ngarauhoe.

Zonen ligger på en forkastning hvor to plader støder sammen. Indian/Australien Plate og Pacific Plate laver ballade lige her. 

 

Nå, men tilbage til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland. Vi havde fået at vide, at vi skulle være der inden 10.15, fordi Lady Knox Gejseren ville springe på det tidspunkt. Vi ankom til stedet allerede ved 9 – tiden.Fik et stempel på hånden, som bevis på at vi havde lovlig adkomst til at bevæge os rundt i området. Det er nemlig enormt stort. Vi skulle køre ca. 5 min for at komme til Lady Knox. Vi kørte derhen i rigtig god tid. Til et lille bitte plateau, hvor en lille bitte ”skorsten ” var placeret.  Vi var lidt forundrede over, at lady’en springer præcist kl. 10.15 hver dag. Vi har da set Geysere, som var regelmæssige i deres udbrud, men ikke så præcise. Mens vi sand og ventede på showet, læste vi om ladyen. Sidst i 1800-tallet var der i området et åbent fængsel. De indsatte blev brugt til at rydde jord til plantning af nytteskov. De gjorde brug af de mange hotpool, som er i området, til at bade i og vakse tøj i En dag skete der det, at der lige pludselig stod en vandsøjle op fra et af hullerne. Man fandt så ud af, at den sæbe, de brugte, indeholdt carbol. Og det gik i forbindelse med det varme vand, som lå under et koldt lag vand. Det gav en kemisk reaktion, der fik det varme vand til at presse sig op.
Så for at få Ladyen til at springe så præcist hælder de så sæbe ned i hullet og efter et par minutter begyndte hun at få fråde ud af munde og pludselig sprang hun i luften med en næsten 20 m høj vandstråle.
Lady Knox er opkaldt efter en Guvernør datter, Constance Knox, som røg som en skorsten. 

Tilbage i selve centret, gik vi ud i området med kratere, varmtvandshuller, Boblende mudderhuller, vand med forskellig farve afhængigt af, hvilke mineraler, der lige var til stede. Og en stank af rådne æg. Men sådan er det jo.
Et stort område med stier, vi skulle holde os på, da det kunne være farligt at bevæge sig udenfor. Der var instruktioner om, hvordan men skulle forholde sig i tilfælde af fare. 3 x alarm skulle få os til at bevæge os tilbage til centret. Rundt omkring på området var der steder, som kunne gi sig til at ”eksplodere”

Halvvejs på den første rundtur (loop 1 45min) kunne man gå videre ad en længere rute, hvis man ville. Jeg ville ikke, Bjarne ville gerne, så han fortsatte ad loop 2 og 3, mens jeg luntede ud til centerbygningen og købte mig en sandwich. Gik op i bilen og lidt senere kom så Bjarne og havde fået flere oplevelser og skridt kørt på.

På vejen hjem til blikskuret var vi i en Warehouse og jeg fik købt et par gamacher og 2 t-shirts. 

Bjarne fandt et sted at spise aftensmad Noget andet, end det vi havde fået tidligere på turen. Chapmanns restaurant ligger i Rydges hotel og det så noget fint ud, da vi kom til det. Var jo næsten i campinghabit.

Vi skulle ha’ buffet med alskens lækkerier Både kolde, varme og desserter. Hold da op hvor vi spiste. Jeg tror aldrig, jeg har spist så meget på en gang.
Det var lækkert. 

Hjemme igen blev der skrevet dagbog fra mandagens udskejelser. Og lige nu sidder jeg i bilen og skriver på vej til Ohakune og vores logi for natten. Måske får jeg så skrevet i aften om vores oplevelser i dag🙏🙏


https://photos.app.goo.gl/RFB7dDzwpSYou1wt7

Billeder og videoer fra dagens oplevelser

Recent Comments

Der er ingen kommentarer at vise.