Kl 15.15. Så er vi landet på en autocamperplads. Men en hyggelig en af slagsen. I den lille by Greoux-les-Bains. Den ligger lidt op ad et bjerg. Lige i starten af Verdon parken. Vi kunne godt ha været her noget tidligere, men shopping i en vejbod med frugter og alskens lækkerier, – noget vejarbejde, en dum franskmand i autocamper, der troede han kunne slippe med efter der var blevet rødt lys, og han så kørte ind på en smal bro, og mødte modgående trafik. Og så stoppede alt. Indtil han fandt ud af, at det var ham, der måtte bakke tilbage. Det tog sin tid. Og så også lige lidt indkøb lige før vi nåede pladsen.
Vi har kørt gennem meget forskelligt landskab. Strækninger med vin, strækninger med røde ris
Strækninger med oliventræer, med frugttræer.
Der er virkeligt mange rundkørsler på disse kanter. Når man kører ad landevejene, er der ikke det vejkryds med respekt for sig selv, der ikke er blevet lavet om til en rundkørsel.
Den kan være så lille som ca 1½ m i diameter og ikke særligt hævet, så hvis ikke gps’en havde advaret om rundkørsel, kunne man nemt suse hen over den.
Også BUMP er der mange af. Skrevet med stort, fordi de er store. Både i højde og i længde/bredde. Så dem får man respekt
Da vi kørte i Camargue deltaet mellem Montpellier og Marseille, så vi store firkanter på markerne, der var oversvømmet med vand. Hvorfor det ? Man dyrker da vel ikke ris her? Og jo. Det gør man faktisk, kan Google fortælle. Der dyrkes røde ris, som får deres farve ved at blive dyrket i det saltholdige vand. Røde ris siges at være meget aromatiske med nøddeagtig smag
Google: Camarguedeltaet ligger syd for byen Arles i Sydfrankrig mellem de to arme af Rhônefloden, Grand Rhône og Petit Rhône , der udmunder i Middelhavet. Området er dels sump, dels marskland og er med sine ca. 490 km² Vesteuropas største floddeltaet.
Her var meget smukt at køre. Og pludselig ser vi en kanal, en vandvej? , som ligger oppe på et dige. Og senere kommer den ned i en mere almindelig højde. Og vi kan se vandet i den. Vi kører langs med den og krydser den et par gange.
Og her kan Google igen lære os noget. Det er slet ikke en vandvej, det er en del af en ca 250 km lang Fabrikskanal (EDF-kanal)
Dens funktion er vanding, drikkevandsforsyning og elproduktion. Den henter sit vand fra Durance floden. https://fr.m.wikipedia.org/wiki/Canal_EDF_de_la_Durance
Luftfoto af kanal, vej og flod taget fra google
Nå men nu blir det altså meldt endnu mere begejstrings alarm:
Da vi havde fået en ankomst øl og kop kaffe, ville vi gå en tur. Denne plads ligger inde i byen Gréoux-les-Bains. Og byen ligger i mange etager. Først gik vi ned til floden og lidt ud på broen, så vi kunne tage nogle billeder af floden Verdon.
Og så en tur op i byen. Og det var opad. Vi kom op til det, der var centrum og turistlivet.
Vi var startet på broen i 305 m højde. Så nåede vi op i ca 350 m og vi havde set, at der er et chateau helt oppe over byen. Vi diskuterede lidt, om vi ville helt derop, men ja, fisme, nu var vi kommet helt herop og så skulle vi også helt op. Og vi gjorde det. Chateau’et ligger i 390 m højde. Desværre havde man ikke kunnet bekvemme sig til at beskære nogle træer, så udsigten deroppefra var lidt begrænset.
I slottet var der en udstilling med nogle malerier og andet kunst, man kunne købe. Vi havde håbet på, at der var mere adgang til slottet.
Nå, men det var fedt at være kommet derop og nu gik det jo nedad.
Ned til turisterne og til noget at drikke
Og køb af lidt lavendelposer.
Og så længere nedad til vores camperplads. Og noget aftensmad. Og lidt rødvin. Godnat. Fy for en dejlig dag
