19-20.maj

20 May, 2025

Vi er nu i Alsace. I Wettolsheim, en lillebitte vinby uden for Colmar. Vi har slået lejr på en græsplæne ved et vinhus midt i byen. Et af 7 vinhuse i denne gamle by. Meget charmerende gader med de gamle huse. Men jo ikke lige den placering midt i vinmarker, vi have tænkt os. Vinmarkerne er der, hele vejen rundt om byen. Der er i det hele taget vinmarker overalt på disse kanter. Hvidvinsmarker. 

Vi startede med at gå en tur, da vi havde fået sat markisen og bord, stole ud. 

Ligebag bilen har vi en storkerede med en mor-stork og hendes store unge. Ungen er næsten lige så stor som moren og vist med til at skaffe mad. Den flyver i hvert fald ud af og til 

Vejret er perfekt. Måske lige til den varme side. Men man må ikke klage. Det er vist det varmeste, vi har haft endnu på turen. Vi gik også for finde en bar eller lignende hvor vi kunne få et glas køligt hvidvin. Ingen steder var åbne så vi må tilbage på pladsen til en kop kaffe og en is fra fryseren. 

Kl 18 er der vinsmagning og rundvisning på “vores”winery

Giles, vores vinbondemand fortalte levende om hele processen ved vinmageriet. Vi blev meget klogere på mange ting. Måske kan vi huske noget

Han fortalte bl.a. at Cremant (Champagne) flaskerne 2 x dagligt skal vendes for at gæren ikke skal sætte sig fast i flaskens sider. Flaskerne ligger ned. . Og så er der en helt speciel måde at få restgæren ud af flasken uden at kulsyren smutter med ud.noget med at vende bunden i vejret på flasken og så fryse de øverste cm af flaskehalsen. Så tages proppen med gæren ud og der efterfyldes med vin, inden den rigtige champagneprop kommer på. 

Vi smagte 15 forskellige vine lige fra Cremant over de billigste vine til de helt dyre fra de meget sene druer og bedste marker. Også et par whiskyer blev der budt på. Whiskyer lavet i regionen og så lagret på forskellige slags vintønder. Bjarne købte en, der var lagret på et Riesling fad. Man kunne også få en, lagret på Gewurtztraminer fad. 

Det havde da taget 2 ½ time så det var sent, da vi kom tilbage i bilen og kunne lave aftensmad. Hyggeligt at sidde ude med levende lys til kaffen. 

20. Maj

Stille og rolig morgen. En tur til bageren efter frisk brød og morgenmad på “terrassen “. Så kørte vi ind til Colmar (10min) fandt et sted, hvor vi kunne parkere bilen. Et sted hvor autocampere måtte parkere langs en vej. Ikke særligt langt fra den gamle bydel i Colm

Og her fandt vi de turister, der ikke har været de andre steder, vi har været. Her var der mange mennesker. Ikke, så der var overfyldt. 

Den gamle smukke bydel med de fine gamle huse var meget turistet. Stort set bare turistbutikker og restauranter. Men hyggeligt. Vi faldt over en butik med regionale specialiteter. Og ekspedienten var en god sælger. Straks vi viste interesse for vinafdelingen tilbød hun os smagsprøver. Og det blev til en 4 stykker da jeg jo er kræsen. Så fandt hun til gengæld også en som var SÅ god og SÅ dyr. Så den fik 1 flaske af til en særlig lejlighed. 

Et par oste og en paté på glas blev det også til. 

Vi lod indkøbene stå i butikken mens vi gik videre rundt i byen. Bl.a. til Lille Venedig. Et sødt lille område kaldt således, fordi man her kunne sejle med små fladbundede både. 

Vi fik os lidt at drikke, inden vi hentede vores varer og gik tilbage til bilen og kørte “hjem” på pladsen til en kop kaffe og en middagslur. Så ennlille gåtur ud/op tilsnigelse vinmarker. Vi skulle da helt tæt på dem. 

Vi lærte bl.a. om forskellen på gamle og nyere vinplanter. De gamle giver dyrere vine

Nu er der blot tilbage at få lavet noget aftensmad, hygge lidt. Om det blir udendørs i aften er lidt usikker. Vejret er noget køligere i dag. Overskyet. 

I morgen tar vi et træk nordpå til området ved Homburg i Tyskland.  


imageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimage