2009 – Juleferie i Florida

I 2009 besluttede vi at vores juleferie skulle holdes i det varme og solrige Florida. Vi startede med at booke 2 flybilletter til Miami. Det skulle være en fleksibel rundtur i en lejet bil, så vi havde kun booket første og sidste overnatning i forvejen, samt en lejebil. Planen var at køre rundt som vi lystede, og så checke ind på diverse moteller efterhånden som vi kom rundt. Det er sådan vi foretrækker at rejse, når det da ikke lige kan blive i en autocamper. Vi tog afsted midt i december, og var hjemme igen mellem jul og nytår. Jo, for resten: Vi havde også lige booket et mini-cruice til Bahamas, for lige at prøve det.