2012 – På Harley i USA

Turen hed ”Best of the West”, og var en 16-dages tur rundt i det syd-vestlige USA, i noget af de smukkeste landskab man kan finde.

Arrangøren var California Sunriders Nordic i samarbejde med Profil Rejser og California Sunriders i USA.
Vi var 26 deltagere på 17 motorcykler på turen, (3 danskere og resten var fra England)
I de 14 dage vi havde motorcyklerne kørte vi ca. 4700 km.

Det efterfølgende er mine umiddelbare notater om oplevelserne dag for dag, krydret med et lille udsnit af de billeder der kom med hjem kameraet. De billeder man har inde i hovedet efter sådan et tur kan man jo ikke få ud, men jeg håber beskrivelsen her og de medfølgende billeder giver et indtryk af hvor fedt det var.