Eva og Bjarne på tur

Afgang fra Singapore

Sidste gang i Singapore lufthavn. 

Ved 18 tiden startede vi turen med toget. Sammen med alle Singapores arbejdere, der skulle hjem efter arbejde. 

Vi fik hurtigt en sid-ned for de er flinke til at rejse sig for ældre mennesker her.  I det hele taget meget høflige og hjælpsomme

Det er imponerende at se så god en træning for balancen, det er at stå op i toget. De lokale klarer fint at stå frit, mens de bruger telefonen. 

I lufthavnen kunne vi komme af med bagagen med det samme og checke ind. Dvs allerede ved 7 tiden var vi i SilverKris Loungen. Hvis det havde været luksus i Auckland, så….. 

Der var alt hvad hjertet kan begære i den buffet,  der var der. Koldt, varmt, frugt, kage, vin, spiritus, kaffe,  you name it. Man kan godt forstå hvorfor en business billet er så dyr

Vi var ikke så sultne,  så vi startede ud med et par drinks. Og så gik det ellers i fast rutefart efter mad. Øv hvor er det ærgerligt, at man ikke bare kan blive ved. Men der er bund selv i fattigfolk. 

Næste sjove oplevelse var på toilettet. På væggen hang en fjernbetjening. Til styring af varme i sædet, spul for og bag. Lufttørring og et par knapper mere, som jeg ikke fik udforsket. Har da prøvet toiletter med spul før, men aldrig fjernbetjent. Vildt. 

Da det var tid til at lette måsen, var vi i chokoladebutikken og brugte vores sidste Singapore dollars. Og så i gaten. Ind i flyet og vores lille celle.  Hvor er vi bare proffe businessclass rejsende nu.🤪👏

Vi snakkede om, hvor fint vi kunne klare tanken om ikke at sidde på rækkerne længere bag i flyet. 

Vi kommer aldrig ud at flyve mere. Det vil være ren nedtur med en monkeyclass og råd til en business får vi nok aldrig igen. 😢😤

Puhhh hvor det lyder. 

Men det har været en god og sjov oplevelse. 

Vi lettede fra Singapore kl 00.25 og landede i København kl 06.55. Men det tog os over 13 timer. 

Jeg havde forelsket mig i det lille salt/ pebersæt der blev dækket op med. Men turde li’godt ikke stjæle det. Så jeg spurgte om jeg kunne købe det. Da stewardessen så kom og ryddede af, tog hun og stak det i hånden på mig. Shhh sagde hun. Taaaak sagde jeg. Frækhed belønnes. 

Nu sidder vi så her i Københavns lufthavn og venter på,  at vores tog hjem skal afgå. 

Hvor er det dog en kedelig lufthavn vi har her i København. Kold og hård. Ikke spor hyggelig.

Else nabo vil hente os i Vejle. Og Agnes og Alex har i går været på Fasanvej og tænde radiatorer og fylde op i køleskabet. 👏👏👏tak 

Det bliver godt at komme hjem og pakke ud og se, hvad vi egentlig har med hjem.  

Og læse tilbage i dagbogen. Det er godt,  at den er skrevet løbende.

Og så er der maaange billeder og film der skal sorteres i og vi skal ha lavet en bog. 

Det var nok vores sidste tur Down Under. New Zealand levede så godt og vel op til vores minder og forventninger,  og det var helt uovertruffent at være sammen med Mads og Wendy over så lang tid. 

De har det så godt og er så søde og glade sammen. Det varmer at opleve