fredag, lørdag, søndag 2-4/12

3 Dec, 2022

image1.jpegimage2.jpegimage3.jpegimage4.jpegimage5.jpegimage6.jpegimage7.jpegimage11.jpegimage8.jpegimage9.jpegimage10.jpeg

Fredag 2/12

Mads havde lige en halv arbejdsdag fredag formiddag, så ved 13.30 tiden havde vi pakket os og Odin i 2 biler. Wendy skal arbejde mandag, men Mads har forlænget vores Air B&B til mandag, så Wendy og Odin kører hjem søndag engang.

Igen ud i den skønne smukke natur. Det er nævnt så tit, men stadig lige sandt.

Efter 4,5 t og en kaffepause nåede vi op til Bay of Islands. Som navnet siger er det en bugt med øer, 144 af slagsen. Helt oppe i nord.
Så der er bare den ene udsigt med vand efter den anden. Og da vi kører mod nord, bliver det også varmere og mere sommer.

Ankommet til huset, som ligger højt oppe af skråningen med træer, palmer og bregner – og udsigt over bugten, får vi os indlogeret.
Bagagen skulle hentes op ad en lille skråning med trapper, og asfaltparkering. Og så var der lige hul i asfalten og Bjarne faldt over hullet med et par ømme ribben og huller i hænderne til resultat. Øv øv.
Mads og jeg kører ned til Russel og handler til aftensmad. Vi vil hellere spise heroppe med vores udsigt, end nede i byen.

Fantastiske farver med solnedgangen over bugten. Og stjerneklar aften.

 

Lørdag 3/12

Stadig sol og sommer, da vi stod op.

I dag vil vi til Kerikeri og Rainbow Waterfall. Vi snyder os til en lidt kortere vej via en lille færge.
Ankommet til P pladsen delte vi os op så Mads, Bjarne og jeg gik den korte vej ind til vandfaldet og Wendy kørte til et andet sted, for at gå tur med Odin.
Der er mange steder i naturen, hvor hunde ikke er tilladt. Heller ikke i snor. Pga bl.a Kiwi fuglene. Og pga. frygten for at bringe smitte ind til sarte træer. Man gør meget her i landet – allerede ved immigration i lufthavne for at sikre, at der ikke kommer frø og smitte udefra, der kan ødelægge former for natur, der kun findes på NZ. Der er nultolerance overfor indførsel af nogen form for frugt. Skoen skal være helt rene. Osv.

Så Wendy fandt et sted hvor Odin må være.

Vi tre gik så ind til vandfaldet. Se det var noget af et vandfald. Og navnet passede fint med det og heldigvis var der jo solskin, så regnbuen viste sig tydeligt. Smukt og helt mediterende at så og lytte til og se på det brusende vand.

Mads havde på google fundet en cafe 20 min gang derfra og tekstet Wendy om at møde os der. Og vi fik en kop kaffe og en kage der inden vi kørte videre.

Derpå en tur til Opito Bay, hvor man kunne komme højt op og få udsigt over en helt masse øer og vand.
parkerede ved vandet i en malerisk bugt. Jeg havde på forhånd meldt fra til at gå helt op til udsigtspunktet, så jeg blev på græsset sammen med Odin, der ikke måtte komme med. Efter kort tid vendt Bjarne tilbage. Ribbenet syntes ikke om strabadserne. Så dejlig afslapning på stranden. Odin syntes dog, det var noget sært at Mads og Wendy havde efterladt ham. Da de kom tilbage, fik han så nogle svømmeture i vandet. Uhh han nød at svømme efter en kæp, der blev smidt ud og skulle afleveres. Igen og igen.

Hjemme i Russel igen midt på eftermiddagen. Mads og Bjarne tog en mandetur i spa’en med en øl på kanten. Det var godt for Bjarnes ømme krop med det 40 gr. varme vand.   Wendy og jeg nød imens solen på terrassen. Til aften kørte vi ned til byen for at finde et spisested, hvor Odin måtte komme med. Fandt en ”Biergarten” en smadderhyggelig restaurant, hvor tjeneren som det første kom med en hundeskål med vand til Odin.

En smuk aften endnu engang ved vandet. Og en tidlig godnat. Vi var trætte

Søndag 4/12

Igen en dejlig morgen. Morgenmad til fodbold. Argentina- Australien (for nogens vedkommende) For en anden var det morgenmad på terrassen. Selvom det da nær ikke var blevet til noget. Jeg havde sat tallerken med toast, skinke og ost og en croissant ud på bordet og skulle lige ind og hente min telefon, da en flok store måger slog ned på min mad. Så det var forfra med at lave mig en mad. Satte mig med maden. Men skulle passe på ikke at stritte med hånden med brød i, før en måge lige skulle prøve til. De fik det sidstge af min mad, så jeg lige kunne filme dem.

Vi 2 gamle havde ikke så meget mod på fysiske udskejelser i dag. Så Wendy pakkede bil og hund sidst på formiddagen. Mads tog med ned til stranden, hvor de kunne hygge sig lidt sammen og så ville Mads gå hjem derfra og Wendy starte den lange tur helt hjem.

Så vi nyder det meget her og i aften skal vi på et winery og spise middag.

Se flere billeder og videoer via dette link  https://photos.app.goo.gl/L4fyY8v9rQ7CoRqNA

 

20221202_130505.jpg20221202_195150.jpg20221202_195753.jpg