Onsdag 30/11
Så var det planen, at vi skulle ha’ en stille og rolig tur sydpå fra Ohakune til Whanganui. Og ikke blive for forstyrret af udsigter. Men der tog vi grueligt fejl. For det var da en umanerligt smuk turen god vej, der snoede sig ud og ind gennem dale og op over små bakker. Ikke rigtigt bjerge. Men lysegrønne bløde bakker. Og storslåede views.
Videre langs kysten op til Hawera og en frokostpause. Vi skulle en tur rundt om halvøen, hvis udseende på kortet får mig til at tænke på et bryst set fra siden. Vi kørte ad Surf Road. Det er vist et surferparadis her langs kysten. I midten af brystet ligger Egmont National Park. Og i midten af den ligger Mount Egmont. Ellers som det rette navn nu er Mt Taranaki. Det gamle Maori-navn. En vulkan på 2512 m det næsthøjeste punkt på Nordøen.
Den runde form på parken er pga en bestemmelse fra 1881 som sagde at bjerget skulle beskyttes i en radius på 9,6 kilometer fra toppen af Mount Taranak af et skovreservat. Og et blev forbudt at bygge indenfor den radius.
Nationalparken indeholder en mangfoldig række af vegetation, der har udviklet sig i jordens næring pga vulkansk aktivitet.
Lige ved ”brystvorten” på det vestligste sted, hvor vi møder det Tasmanske hav og kigger mod Austrelien, fandt vi et gammelt fyrtårn, som sikkert har gjort stor gavn i de 150 år, det har stået der. Og er stadig i funktion. Der var gang i bølgerne lang kysten.
Så ankom vi til New Plymouth. Til et stort højdepunkt i vores logi historie. En B&B med udsigt over samme hav. En stor stue og et køkken med alt, hvad man kan begære og et stort værelse med badeværelse. Vi delte stuen med et andet par – fra Tyskland, men havde selvfølgelig hvert sit værelse.
Det var ren luksus. Meget nyt og smagfuldt indrettet.
I morgen går turen så hjem til Mads og Wendy.
https://photos.app.goo.gl/xT4HjJe777p4c9hWA
