til Singapore

11 Dec, 2022

Mads og Wendy kørte os til lufthavnen. Farvelknus og snøft.  Dejlige, dejlige dage hos dem.

Skranken til Singapore Airlines ville først åbne 3 timer før afgang, så vi måtte pænt vente med at kunne komme i loungen, da den jo ligger efter kontrol og security. Men uh, det var ventetiden værd. Lækre møbler, ikke så mange mennesker. Stilhed og ro. Med fri buffet med små lækkerier, drikkevarer og drinks   Nu skal vi baren efter cocktails. En mojito og en G&T.  Vi skal flyve 01.20, så vi har 1 1/2 time til at nyde det her. Inden vi skal nyde vores lille kabine i små 10 timer. Lander i Singapore kl. 06.45. ♥️♥️

<Det viste sig så, at vi roligt kunne være blevet der lidt længere, for da vi kom i gaten, ventede vi længe på at kunne boarde. Det var ved at være lidt sejt at holde sig vågen. Men omsider ind til herlighederne.

Det har da været noget af en oplevelse at flyve på business. 

Separat indgang til flyet. “Små” kabiner. Nok 120 cm bredde. En kabine bruger nok lige så meget plads som 4 alm sæder. Stol, der kan lægges og vippes i alle højder. Og laves om til seng, når der skal soves. Masser af benplads, stuveplads. Og selvfølgelig entertainment udstyr. 

Service i alle ender og kanter. Champagne ved ankomst. Hvid dug på bordet ved 3-retters middagen kl. 02. Og intet plastic. Nej, rigtigt porcelæn og glas. Salt og peber sæt.  Bestik og stofserviet. 

Lige det at drikke, man kunne tænke sig. Så Bjarne gik i rødvinen til maden og en whisky til kaffen. 

Da middagen var færdig, kom personalet og redte seng. Jeg blev ovenikøbet puttet under et tykt tæppe. 

Stolen var blevet lidt hård af at være blevet lavet om til seng. Men hvor godt at kunne ligge udstrakt og vende og dreje sig. 

Ca 2 1/2 timer før ankomst var der så morgenmad. Samme procedure med hvid dug, efter at sengen igen var blevet til stol. 

Den sidste time kunne så tilbringes i stolen vippet helt ned og frem. 

Og ingen kø for at komme ud. Landede 1 time efter planen

Kl. 9.30. Det er godt 1 1/2 time siden vi landede. Vi er stadig i lufthavnen. vores kufferter var ikke på båndet. og så viser det sig at den lille kloge i skranken i Auckland syntes at vores kufferter skulle overnatte her i Singapore lufthavn til vi skal afsted d 13/12. De skal jo til København!!. De var blevet tjekket ind som transit bagage. L Så Bjarne er nu i kø i Lost & Found for at få dem hittet i dybet af lufthavnen. I forvejen havde immigrationen taget en evighed.

Det tog næsten 1 time hos Lost and Found inden sagen var klaret: at vi må vente – måske et par timer på, at de finder kufferterne. Vi fik et stykke papir med, der gjorde, at vi kunne gå ud gennem tolden og så komme tilbage og hente kufferterne, når….

Så kunne vi da komme ud og få lidt kaffe og mad. 

Re-entering krævede en masse papirarbejde. Vi skulle vise det dokument vi havde fået i L&F i informationen. 

Her ville de så med vores pas og boardingkort lave re-enteringspapirer til os begge  

Så efter en time var det ind forbi “adgang forbudt” skilte og forklare ærinde og vise papirer og så var det kun muligt/lovligt at eskortere en person ind til L&F. Så Bjarne var igennem den helt store befamling inden han blev fulgt hen til bagageudleveringen, der heldigvis havde fundet vores kufferter. Yaahuuu. 

Så gik turen ned til 2. Kælder og hen til toget til byen. Først fik vi refunderet depositummet på de City Pass, vi havde kørt på sidst. Og købt et alm “tank op” kort. 

Det er så nemt at ta toget fra lufthavnen til hotellet. Så kl. 13.30 var vi indlogeret, havde fået købt øl og Cola til køleskabet. Havde fået et bad og er nu klar til et lille hvil. 

 

https://photos.app.goo.gl/BkC7UuWoXfYhkn6n7