Jeg faldt da i søvn i aftes, mens jeg skrev🥴. (Skrivende stund nu fredag morgen
Men nå- vi fandt et tog til Chinatown. Ohh hvilken rædsel at gå i. Der var en stank af friture, kemikalier, og l..t. Og så i den varme og trykkende luft. Men en helt bestemt julegave skulle findes-og det blev den👏👏
Det var selvfølgelig sjovt at opleve, men ret hurtigt fandt vi et tog hjemad.
Man skal for øvrigt bæremundbind i offentlige transportmidler. Og alt personale, der har med kundebetjening at gøre, bærer også masker.
Hjem til et par timer på langs.
Ved 5 tiden begav vi os igen ud i byen. Skulle jo tilbage Gardens by the Bay og op i trætoppene.
På vej igennem haven fandt vi lige tid til lidt aftensmad. Igen et sted med mange forskellige madboder. Jeg fik en gang butterchicken med naanbrød. Orv det var stærkt, men da smagsløgene var brændt af, smagte det rigtigt godt. Bjarne fik noget kylling og ris.
Vi skulle ha noget tid til at gå indtil det blev mørkt. For rigtig at få noget ud af trætopturen.
Og whowwwww for en oplevelse. På noget, der ligner en spinkel bro går man 15 m oppe fra det ene træ til det andet. Ja nu er det altså ikke rigtige træer, men-ja, ved ikke, hvordan jeg skal beskrive dem- metalstativerhvor stammen er beklædt med planter og kronen er stålskulpturer.
Der er enkelte billeder med her i blokken, der kommer flere senere.
Det var stort. Og så kom det næste store øjeblik. Et lysshow med musik. Farverne dansende rundt i træerne til musikken. Mega flot.
I haven/parken er der ved at blive gjort klar til jul. Det må vi kigge på, når vi er tilbage i Singapore d 11-12/12. Så er der nok rigtigt meget bling bling i byen.
Så kunne vi godt gå hjem igen. En lidt lang tur til toget. Hjemme kunne vi så se at vi har gået ca 22000 skridt i dag.

















